Bridge WordPress Tema WooCommerce Produktbeskrivelse Tabs Fix

Jeg har arbejdet en del med Bridge wordpress temaet de seneste dage. Det er et rigtig flot wordpress tema, som har en masse fede features.

WooCommerce produktbeskrivelse er skjult som standard i Bridge temaet. Det gør at kunden skal klikke på en tab(fold ud funktion) for at se produktbeskrivelsen.

bridge-produktbeskreivelse-tabs-fix

Jeg bruger Bridge temaet på en vin webshop, som jeg er med i. Webshoppen hedder vinoli, og her sælger vi VINBOXEN, som er et vin på abonnement produkt. VINBOXEN er et nyt produkt på det danske marked, hvor kunden kort sagt får god vin til døren hver måned.

Det er ikke alle kunder, som forstår VINBOXEN i første omgang, da abonnementsbaseret produkter stadig er rimelig nyt i Danmark. Det er super vigtigt for os at kunden lærer mere om VINBOXEN. Her bruger vi blandt andet produktbeskrivelsen på VINBOXEN, hvor kunden så kan læse mere om produktet.

WooCommerce produktbeskrivelsen er ikke synlig som standard i bridge temaet, og det er heller ikke alle kunder, som forstår at man kan trykke på feltet beskrivelse for at få vist produktbeskrivelsen.

Problemet er at man ikke kan gøre produktbeskrivelsen synlig som standard i bridge temaet, når man besøger produkt siden. Her brugte jeg en del tid på at finde en løsning, og jeg kunne se at der var flere, som havde samme problem.

bridge woocommerce produktbeskrivelse tabs synlig som standard fix

Bridge produktbeskrivelse løsning

For at gøre produktbeskrivelsen i bridge temaet synlig som standard, skal du følge disse steps:

Først går du til bridge tema stien i din wordpress installation.

Her skal du åbne tabs.php filen i bridge temaet: bridge/woocommerce/single-product/tabs/tabs.php file

Find denne linje i koden i tabs.php filen:

<div class="q_accordion_holder toggle boxed woocommerce-accordion">

Erstat ovenstående linje kode med denne linje kode:

<div class="q_accordion_holder toggle boxed woocommerce-accordion" data-active-tab="1">

Gem derefter tabs.php filen og så er produktbeskrivelsen synlig som standard.

Husk at clear din cache hvis du ikke kan se ændringen i første omgang.

Det er sådan set rimelig simpelt. Alt du skal gøre er at tilføje data-active-tab=”1″, så den første tab altid er aktiv i bridge temaet.

Det er en langt nemmere løsning i forhold til at skulle skrive noget kode med jQuery.


Skriv et svar