Deep Work days og min nye maker’s schedule som programmør

For et år siden læste jeg en bogen Deep Work – af ​​Cal Newport. En yderst interessant bog om det at arbejde dybt og fokuseret uden forstyrrelser på kognitive krævende opgaver. En færdighed, der hjælper dig med at forstå kompleks viden hurtigere, og som hjælper dig med at producere bedre resultater på kortere tid. I bogen forklarer forfatteren Cal Newport, at “Deep Work” er en af de mest værdifulde færdigheder, som man kan erhverve i dag.

Jeg har praktiseret deep work det sidste år som softwareudvikler i TB Coding, og det har virkelig været den mest produktive tid i mit liv.

Før jeg begyndte at arbejde mere dybt, brugte jeg ca 1-2 timer hver dag på Facebook, Instagram og Snapchat, for det meste scrolle op og ned samt chatte med venner. Jeg tjekkede også mine e-mails ca 5-10 gange om dagen, og jeg brugte også en del tid på at følge med i Google analytics data på flere af de hjemmesider jeg driver. Jeg følte mig ofte træt, og koncentrede mig normalt ikke mere end 30-60 minutter ad gangen. Jeg arbejdede fuldtid på mine to virksomheder: Vinoli ApS – vin på abonnement, og mit eget software konsulentfirma TB Coding. Jeg levede et ret distraheret liv med mange skift i kontekst hele tiden.

De første par måneder med dybt arbejde

Jeg læste så bogen Deep Work, og jeg gik straks i gang med at implementere meget af det han skriver, da jeg mente det ville passe til mit arbejde som udvikler.

Det jeg første jeg gjorde, var at slette flere apps på min smartphone og fjerne email og app notifikationer. Jeg har slettet apps som Twitter, LinkedIn, Instagram, men jeg beholdte Facebook, Facebook Messenger, Snapchat og Youtube. Jeg begyndte også at tjekke min email og sociale medier max 2-3 gange om dagen, og jeg begyndte at arbejde 2 lange uafbrudte tidsblokke på 2-4 timer hver dag.

Min nye tidsplan var som følgende: Vågne op omkring klokken 5-6, og derefter 2-4 timers programmering. Til middag tjekker jeg mine emails og sociale medier, samtidig med at jeg spiser. Derefter har jeg ofte møder + taler med kunder over telefon. Ved 13-14 begynder jeg på en ny tidsblok på 2-4 timers programmering. Derefter tjekker jeg min email og sociale medier + møde / tale med klienter.  Omkring kl. 17.00 er jeg færdig med dagen.

Det var ret hårdt at koncentrere sig 2-4 timer ad gangen i starten, da jeg ikke havde erfaringer med at arbejde så fokuseret før i så lange blokke, Men langsomt begyndte jeg at blive bedre og bedre til at fokusere i længere perioder, og jeg begyndte at se rigtig gode arbejdsresultater i disse længere tidsblokke. Jeg kunne gøre mit softwareudviklings-job hurtigere og bedre for mine kunder på grund af min evne til at fokusere.

Dybe arbejdsdage

Efter de første par måneder med dybt arbejde, begyndte jeg at arbejde 2-3 dage om ugen med endnu længere fokuserede tidsblokke. Mandag var næsten altid business dag, altså taler med kunder, e-mails, osv. Tirsdag var min dybe arbejdsdag, en hel dag med programmering og skrivning. Ingen telefonopkald, ingen e-mails, ingen sociale medier, bare fokuseret arbejde. Her blev jeg virkelig overrasket over, hvor meget det er muligt at nå i løbet af en dag, både i ren output men også i kvalitet.

Fra tid til anden finder jeg det svært at opretholde denne arbejdsstil med dybe arbejdsdage, fordi jeg arbejder med flere kunder, og fordi jeg endnu ikke har udviklet mine koncentrationsevner fuldt ud. Det er mentalt krævende at arbejde en hel dag med dybt og fokuseret. Det er lidt forskellige i perioder, hvor mange dybe arbejdsdage jeg har. Nogle uger kan det være 1 dag om ugen, mens andre er 2-3 dage om ugen.

Min nye maker’s schedule

Jeg læste for nylig dette blogindlæg Maker’s Schedule by Paul Graham, og dette blogindlæg How DeepMind CEO Demis Hassabis does 2 days of work in 24 hours. Det fik mig til at tænke. Hvorfor ikke gøre flere business relateret arbejdsopgaver i løbet af dagen, og så lave flere programmeringsopgaver om aftenen/natten. Så jeg er nemlig mere tilgængelig for mine kunder, og der kan nemmere opstår flere nye forretningsmuligheder i løbet af dagen. Om aftenen/natten kan jeg kode løs og løse komplekse opgaver, uden at skulle blive afbrudt af telefon, møder, emails osv.

Hvordan er din maker’s schedule eller manager’s schedule?


Skriv et svar