Hvordan jeg holder mig sund

Her får du et indblik i hvordan jeg holder mig sund og rask. Det er vigtigt at du holder dig sund og rask, hvis du vil have succes som programmør på længere sigt.

Spis sundt

Hvad jeg spiser og hvor meget jeg spiser har stor betydning for min krop og mit helbred. Hvis jeg spiser flere kalorier end min krop forbrænder i løbet dagen, tager jeg på i vægt. Hvis jeg spiser mindre kalorier end min krop forbrænder i løbet af dagen, taber jeg mig i vægt. Det virker helt på samme måde hos dig.

Jeg er 189 cm høj, og jeg vejer omkring de 90 kg. Mit mål er at få en lavere fedtprocent. Jeg spiser derfor lidt mindre end hvad min krop forbrænder i løbet af dagen. Det gør jeg så i en længere periode, så jeg kan mindske min fedtprocent uden at tabe alt for meget muskelmasse.

Her er nogle tips til at spise sundere:

  • Spis 2 g protein pr kilo kropsvægt.
  • Spis en masse æg, tun, mælk, kød, laks, havregryn, peanutbutter, nødder og grøntsager.
  • Spis en vitaminpille og fiskeolie hver dag.
  • Spis ikke alt for meget sukker, fastfood og is.

Træn hver dag

Jeg dyrker ikke så meget sport som jeg har gjort, men jeg træner stadig hver dag. Jeg har haft store problemer med en lyskeskade og en skulderskade, som har gjort at jeg ikke dyrker elitesport den dag i dag.

Min daglige træningsrutine består af 40-60 min styrketræning + en eller anden form for cardio(løb, gåture, cykling osv). Jeg sørger altid for at få rigeligt med cardio hver dag, da jeg sidder ned det meste af dagen(jeg er programmør/iværksætter).

Jeg plejer at holde en pause hver time på 5-10 minutter, hvor jeg lige kan få strukket benene. Pauserne hjælper også med at holde min produktivtet høj i løbet af dagen.

Jeg kan også godt lide at gå en tur med min hund. Vi har en utrolig flot natur her i Danmark og en god mobil internet dækning. Jeg lytter typisk til en eller anden form for lydbog eller youtube video, når jeg går tur med hunden. Så får jeg både motion og bliver samtidig klogere.

Et par små gåture i løbet af dagen er noget jeg varmt kan anbefale.

Min styrketræning er typisk et 2-split eller 3-spilt træningsprogram.

Drink en masse vand

Jeg drikker ca 3-4 liter vand hver dag. Det holder mig hydreret og vand er generelt rigtig sundt for kroppen, da mennesker består af rigtig meget vand. Det er især vigtigt med massere af vand, hvis du træner meget.

Jeg stort set altid en vandflaske på mig, som jeg drikker af i ny og næ.

Sov mindst 8 timer hver dag

Jeg prøver at sove mindt 8 timer hver dag. Det gør at min krop kan få tilstrækkeligt med hvile, når jeg træner hver dag. Jeg er også meget mere frisk og skarp i hovedet, når jeg har sovet mindst 8 timer.

Der er selvfølgelig perioder, hvor jeg ikke sover mindst 8 timer hver dag. Der er fx nogle perioder hvor jeg sover 4-6 timer hver dag. Det gør jeg kun i kortere perioder, da det ikke fungerer særlig godt for mig, hvis jeg gør det i en længere periode. Jeg sover for det meste 8 timer hver dag – de uger hvor der er travlt skruer jeg lidt ned for søvnen.


Skriv et svar