Hvordan jeg lavede et MVCForum

Dette er en guide, som hjælper dig med at bygge et MVCForum. Kort sagt er MVCForum noget opensource forum software, som er skrevet i C#.

Jeg har launchet en ny hjemmeside i denne uge, som hedder hforum.dk. Det er et håndbold forum, hvor håndboldspillere og håndboldtrænere fra Danmark kan mødes og debattere håndbold relaterede emner. Håndbold er en stor sport i Danmark, og der er mange spillere, fans, trænere osv som gerne vil debattere håndbold. Der er ikke noget håndbold forum i Danmark, så jeg tror godt at hforum.dk kan blive en stor succes.

Hvorfor bruger jeg MVCForum?

Jeg har en større wordpress håndbold hjemmeside, som hedder haandboldnationen.dk. Her har jeg prøvet at lave et håndbold forum med et wordpress plugin der hedder bbpress. Det plugin kan bare ikke særlig meget i forhold til det jeg gerne vil.

Jeg faldt så over mvcforum.com efter lidt søgen. Jeg kiggede lidt på de demoer der var, og jeg var hooked lige med det samme. Jeg besluttede mig så for at lave et separat håndbold forum. Jeg købte domænet hforum.dk og webhosting samme dag, så jeg kunne få mit håndbold forum op at køre hurtigst muligt.

MVCForum installation

MVCForum er et ASP.NET opensource MVC Forum, som er gratis at bruge. Alt du skal bruge er et domæne og et webhotel. Jeg bruger unoeuro som webhotel til hforum.dk. Unoeuro er klart det billigeste og bedste på markedet, når vi snakker webhotel.

For at installere og få MVCForum op at køre, har jeg brugt Windows Web App Gallery for MVCForum. Det er langt nemmere at installere MVCForum, hvis du har mixed authentication på dit SQL Server Management Studio. Efter installationen har jeg uploadet filer og database til mit webhotel + ændret connectstring i min web.config. Wupti så var MVCForum oppe at køre på hforum.dk.

MVC Forum Features

MVCForum har mange fede features. Brugere kan:

  • Bruge social login – Facebook, Google, Twitter osv
  • Skrive privatbeskeder
  • Lave indlæg og afstemning
  • Ændre deres egen profil
  • Der er også et achievement system indbygget i MVCForum

MVCForum har også en masse fede indstillinger i backenden. Her er et eksempel på hvilke indstillinger der er:

  • General settings
  • Points settings
  • Email settings
  • Theme settings
  • Starting Role settings
  • Language setting
  • Spam Prevention

Del dit MVCForum

Du er velkommen til at dele dit MVCForum, som du har lavet. Jeg vil meget gerne se hvad andre udviklere har lavet med MVCForum.


Skriv et svar