Intro til Kunstig Intelligens

Her er noter og mine tanker omkring kurset: Intro to Artificial Intelligence – Learn the Fundamentals of AI.

Eksempler på steder, hvor kunstig intelligens anvendes:

Kunstig intelligens i Finans

Her bliver kunstig intelligens typisk brugt som en handels-agent, som fx laver aktiehandler baseret på forskellige slags information, nyheder, priser, gamle oplysninger osv. Denne information kan den kunstige intelligens bruge til at træffe fornuftige beslutninger, når der købes eller sælges aktier, obligationer osv.

Kunstig intelligens i robotteknologi

Kunstig intelligens er også brugt meget i robotteknologi, hvor robotterne bruger kunstig intelligens til at interagere med miljøet. Robotten bruger nogle sensorer, som opsamler oplysninger om omgivelserne. Robotten reagerer så på forskellige måder alt efter hvilken information den modtager.

Kunstig intelligens i spil

Kunstig intelligens bliver brugt til at gøre spil sværere, og får spil til at føles mere naturlige. Du kan for eksempel spille mod computeren i en masse spil, og her er den computer typisk baseret på noget kunstig intelligens. Computeren gør fx nogle bevægelser baseret på dine bevægelser. Det gør spilene meget sværere og meget sjovere at spille. Kunstig intelligens bruges også til at få personerne i spillet til at gøre visse ting, så alt føles mere naturligt. Et eksempel kunne være NPC’er i en by, der går rundt og gør forskellige slags ting som et normalt menneske ville gøre.

Kunstig intelligens i Medicin

I medicin er kunstig intelligens brugt meget som et diagnostisk middel, der baseret på nogle oplysninger fra en patient kan give en diagnose af sygdom. Lægen kan så bruge disse oplysninger til at give den rigtige medicin, behandling osv.

Kunstig intelligens på internettet

Kunstig intelligens anvendes en masse på internettet. Søgning, crawling, analyse, spamfiltre osv. Mange af de store virksomheder – Microsoft, Google, Apple bruger en masse kunstig intelligens i deres virksomhed.

Du kan læse mere om kunstig intelligens i mit indlæg omkring kunstig intelligens og robotteknologi eller dette indlæg: hvad er kunstig intelligens. Du kan også læse mere om kunstig intelligens og robotter på robotforedrag.dk.


Skriv et svar